mandag den 27. juni 2016

Leg med lysesiv

I dag så jeg at der var lysesiv forskellige steder på legepladsen. Lysesiv vokser på fugtige enge, i moser, langs skovveje og mange andre steder, hvor der er fugtigt – og det siger jo også lidt op hvad det er for et område børnene har at boltre sig på, og hvor forskellig naturen er rundt om på legepladsen. Planten er let at kende og meget almindelig i Danmark.
Mange ved at lysesiv kan bruges til at lave små lamper – man kan både lave en lille lerskål, putte madolie i og marven fra lysesiv, eller man kan tage et æble eller en appelsin, udhule den og ellers bruge den på samme måde som lerskålen.

I dag lavede vi ”larve-huse” af lysesiv. En af de voksne havde lavet dem som barn, hvor de havde prøvet at efterligne nogle larvers hus.



Jeg har aldrig set lysesiv brugt på den måde, og det var bar en rigtig fed måde at lave legetøj på. Børnene var også vildt begejstrede. Der er flere ideer til hvad lysesiv kan bruges til her.

Upcoming projekter er mælkebøttemarmeladen (vi har samlet mælkebøtter og gemt dem i fryseren), og så går lindetræerne snart i blomst, og det skal vi prøve at lave the af. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar