Skål i birketræ

Når der arbejdes i træ med børn er det særligt vigtigt at være opmærksom på træets hårdhed, da for hårdt træ, vil gøre det svært for børnene at arbejde i.

Træets hårdhed kan testes ved at presse en negl ned i træet. Træets hårdhed hænger sammen med dets vægt. Jo tungere et stykke træ er, jo hårdere er det også. Derudover afhænger hårdheden også af, hvor fugtig træet er. Jo mere vand der er i det, jo blødere er det også.

Eksempler på bløde træarter er birk, hassel, ahorn, kirsebær, bævreasp, rød-el, enebær og lind. Mens nogle af de hårdere træarter er bøg, ask og eg.

Her har vi arbejdet i birketræ. Vi lavede skålene for at blive fortrolige med træarbejde, og med sigte at kunne overføre det til aktiviteter der er mere rettede mod børn. 

  

Inspiration:

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/vedegenskaber

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/h%C3%A5rdhed

Regnorme og nedbrydning

Regnorm
Regnorm er kendt af de fleste. De laver gange i jorden og spiser døde blade, planter og andet, som de trækker ned i deres gange. Regnormenes gange er ret vigtige for jorden. De sørger for, at der kommer luft og ilt ned til planternes rødder. 

Regnorm er nogle af vores vigtigste nedbrydere. Sammen med andre nedbrydere (andre dyr, svampe og bakterier) er de med til at sørge for, at de døde blade, planter, dyr der ligger på jorden, bliver revet i mindre stykker – og altså ikke bare bliver liggende i en stor bunke.

Regnorme er svære at få øje på om dagen. Det er fordi de ikke er så glade for lys, fordi de let tørrer ud. De kommer op til jordoverfladen om natten - der kravler de nemlig op ad deres hul og henter blade fra skovbunden. Så trækker de bladene ned i hullet og spiser dem. Måske kan man en tidlig morgen få øje på blade som er trukket halvt ned i en ormegang.

Hvirvelløse dyr
Hvirvelløse dyr eller invertebrata betyder direkte oversat "uden rygsøjle" - og er i modsætning til hvirveldyr. I denne gruppe findes alle de dyr, der ikke har en rygrad. Alt andet end fisk, padder, krybdyr, pattedyr og fugle findes i denne gruppe.
Regnorme er et hvirvelløst dyr. 

De hvirvelløse dyr indgår på mange måder i naturens kredsløb og har en uundværlig betydning. Dette er også en vigtig viden at give børn med videre, da de hvirvelløse dyr ofte bliver anset som trælse, ulækre eller andet. 

Forsøg med regnorme viser tydeligt hvad der sker i skovbunden. Det er sjovt at holde øje med deres gange under jorden, nedtrukne blade eller hvilket mad de foretrækker når man har dem i et terrarie. I den forbindelse kan man også se hvad der sker hvis der er smidt affald eller lignende på jorden - har regnormene lyst til at spise det? 

Årshjul

(Årshjulet indeholder foreslag til aktiviteter, og de er ikke alle afprøvet af os)

Udvikling af forløb med inspiration fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

Mål:
-At børn får skabt et grundlag for at passe på naturen, se den i sammenhæng og begribe den
-At børn bliver nysgerrige på natur og naturfænomener ved at blive præsenteret for disse
-At lægge kimen til at børn på sigt kan få miljømæssige interesser

Indhold:
-Årshjul med ideer til aktiviteter som retter sig mod målene og udspringer fra naturens kredsløb.
-Her er mulighed for at vælge en eller flere aktiviteter om måneden af forskellig varighed.
-Aktiviteterne er i tre kategorier:
Jord til bord
Lave legetøj eller lignende ud fra “vugget til vugge”-princippet
Eksperimenter der synliggør konkrete naturfænomener
Kategorierne er bl.a. valgt med intentionen om at skabe bevidsthed og nysgerrighed om naturens ressourcer, “se” næringsstoffer blive brugt på ny, finde ud af hvor meget naturen indeholder, bæredygtig brug af naturen. have/få naturen kær, gøre fænomener håndgribelige og visualisere usynlige processer. 

Læringsforudsætninger: 
Målgruppe 0-6 år: 
- Learning by doing (Dewey), hænderne i
- Kropslig indlevelse/læring (fænomenologi, Ponty)
- At være aktive i forløbet
- Medindflydelse og meningsfuldhed
- Konkrete, visuelle arbejdsformer (ikke for abstrakt)
- Kontekst
Opfølgende dialog, gentagelser, få emnerne vendt og drejet

Ideelle rammefaktorer: 
- At have adgang til områder, sammen med børnene, med en vis biodiversitet, for at børnene kan være en del af hele processen. 
- Forløbet kræver ikke særlige økonomiske ressourcer. 

Læreprocesser: 
- Forskelligartede aktiviteter giver plads til forskellige vinkler og veje. 
- Det vægtes at aktiviteterne også vægtes ud fra hvad der optager børnene lige nu og her. 
- For at imødekomme alsidige læreprocesser vil vi stræbe efter at de indeholder kataloge, analoge, dialogiske og kropslige vidensformer. For at kunne dette kommer phronesis (den situationsbestemte dømmekraft) i spil.

Tegn:
-At børnene er opmærksomme, stopper op, lytter efter, rører ved og observere hvad der sker omkring dem.
-At de har mod og lyst til at gå på opdagelse og prøve noget nyt.
-At de viser glæde og interesse for at færdes i, tale om og undersøge naturens materialer.
Vi er opmærksomme på at vi, medmindre vi følger børnene i lang tid, ikke kan se tegn på om børnene får miljømæssige interesser. Desuden er det også en forudsætning at der er nogle der videreføre fokusset på naturen i børnenes liv, da denne “opstart” ikke kan stå alene. 

Vurdering:
Dialog med børnene om deres oplevelser eller observation. 

Pileflet

For at få kendskab til endnu et håndværk og naturmateriale har vi forsøgt os med pileflet.
At arbejde med nye materialer kan virkelig give en respekt for håndværk! 
Vi lavede spil, rangler, foderbræt og kurv. 

Erfaringerne vi har gjort os her kan være medvirkende til at vi kan tage det med ud i en institution fordi vi nu ved hvad der kræves og dermed kan tilpasse børnenes niveau. 
Derudover giver det også nye ideer til andre aktiviteter, f.eks. lave nogle af de samme ting i andre materialer, fx lysesiv. 

         

  

Regnormeterrarie - æstetik

For at gøre oplevelsen for barnet mere spændende og magisk kan I gøre lidt ekstra ud af regnormeterrariet. 
Her er et eksempel på en kasse der skal illustrere skovbunden og jorden som regnormene lever i. Plastikterrariet bliver simpelthen "pakket ind", og for at kigge ind til regnormene skal man åbne en lille låge. 

Start med fire træplader i størrelse der passer til dit terrarie. Vi har brugt genbrugstræ. I den ene plade skal skæres en låge ud som sættes på med hængsler. 

  

Herefter skæres pinde til i passende størrelse. De skal bruges til at samle huset om, samt bære det øverste låg, som skovbunden skal ligge på.

   

Så kommer det til at se sådan her ud når I begynder at samle. Husk at bore lufthuller i siderne. 

Tag mål af toppen i kassen indvendig, og sav derefter en passende plade der kan ligge deri. 



Kassen beklædes først med jord. Derefter sættes småkviste, blade (alt efter hvilken skovbund I vil illustrere. Vi illustrere en blandet løvskov - her trives regnorme nemlig rigtig godt.), træernes frugt eller andet I har fundet fast til kassen.

Lille insekthus

Insekterne mangler plads og levesteder. 
Insekter har behov for steder at overnatte, steder at overvintre, steder at lægge æg og steder, hvor deres larver kan spise og bo. 
Anlagte haver og velfriserede parker indeholder ikke altid optimale levesteder eller dvalesteder for insekterne.

Insekterne er vigtige og spiller en enorm rolle i naturens husholdning og kredsløb som planteædere, rovdyr, bestøvere, snyltere, ådselsædere og som føde for andre dyr. 

Her er en enkel måde at hjælpe nogle af insekterne lidt på. 

Tag en trækævle og sav en skive af i hver ende. 
Bor derefter et stort hul hele vejen igennem.
Derefter bores en masse små huller ind fra siderne. 
Man kan evt. fylde hø eller ham ned i kanalen. Mariehøns kan særligt godt lide halm, hø og visne blade, mens bier og hvepse blot bruger hullerne som de er (hvis hullerne er stor nok).
Enderne sømmes eller skrues på, og kævlen kan sættes et sted i haven eller hænges i et træ.

Learning by doing:

Vores hul blev ikke helt stort nok, og vi kom ikke hele vejen igennem. Det var fordi træet var vådt. Det optimale at arbejde i, når man skal bore, er tørt træ, da savsmuldet ellers sætter sig om boret. 

Vores blev meget grov og splintret inden i. Der skal man lige huske at slibe den fri for splinter, da, såfremt den bliver brugt af bier eller hvepse, kan forårsage at deres vinger bliver beskadiget. 

En anden måde at lave et nemt insekthus på er ved at binde et bundt tynde grene sammen. Mellem grenene er der masser af gode skjulesteder. 
Når vi nu alligevel var i gang med pileflet fik vi en masse rester. Disse kunne bruges på denne måde. 

Stenaldermusik - Lav en brummer

Årstid: Hele året
Grej: Et stykke træ, en dolk, en økse, en blyant, sandpapir, snor, et bor og evt. linolie.

En brummer er et sjovt instrument. Brummen er det ældste musikinstrument der er fundet i Danmark, men er ellers kendt fra hele verden. I Danmark blev den fundet i Kongemosen på Vestsjælland omkring 1960. En hel epoke i vores fortid kaldes for Kongemosekulturen. Kongemosekulturen ligger 8.000 år tilbage.Brummeren kan både laves i træ og ben. Den fra Kongemosen var lavet af knogle fra en hjort. 

Her afprøvede vi snittemetoder, vådt og tørt træ og finesse.

 

Vi startede med et stykke kirsebærtræ. Vi tegnede brummeren derpå og begyndte at snitte. 

Efter noget tids snitning havde vi instrumenterne klar.

Når brummeren er klar bores et hul i den ene ende og en snor sættes i, så den kan svinges rundt. 

Brummeren kan færdiggøres helt enkelt med en snor i - eller man kan lave en holde-stav og dekorere den på forskellige måder. 

      

Tip: Brummen skal dobbeltsnurre før den giver lyd. Start med at få brummeren til at snurre om sig selv. Når den begynder at snurre gives den længere og længere snor samtidig med du svinger den rundt foran dig. Til sidst kan du svinge den over din hoved mens den brummer.


Inspiration:

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/snit-en-brummer-0