tirsdag den 24. januar 2017

Regnorme og nedbrydning

Regnorm
Regnorm er kendt af de fleste. De laver gange i jorden og spiser døde blade, planter og andet, som de trækker ned i deres gange. Regnormenes gange er ret vigtige for jorden. De sørger for, at der kommer luft og ilt ned til planternes rødder. 

Regnorm er nogle af vores vigtigste nedbrydere. Sammen med andre nedbrydere (andre dyr, svampe og bakterier) er de med til at sørge for, at de døde blade, planter, dyr der ligger på jorden, bliver revet i mindre stykker – og altså ikke bare bliver liggende i en stor bunke.

Regnorme er svære at få øje på om dagen. Det er fordi de ikke er så glade for lys, fordi de let tørrer ud. De kommer op til jordoverfladen om natten - der kravler de nemlig op ad deres hul og henter blade fra skovbunden. Så trækker de bladene ned i hullet og spiser dem. Måske kan man en tidlig morgen få øje på blade som er trukket halvt ned i en ormegang.

Hvirvelløse dyr
Hvirvelløse dyr eller invertebrata betyder direkte oversat "uden rygsøjle" - og er i modsætning til hvirveldyr. I denne gruppe findes alle de dyr, der ikke har en rygrad. Alt andet end fisk, padder, krybdyr, pattedyr og fugle findes i denne gruppe.
Regnorme er et hvirvelløst dyr. 

De hvirvelløse dyr indgår på mange måder i naturens kredsløb og har en uundværlig betydning. Dette er også en vigtig viden at give børn med videre, da de hvirvelløse dyr ofte bliver anset som trælse, ulækre eller andet. 

Forsøg med regnorme viser tydeligt hvad der sker i skovbunden. Det er sjovt at holde øje med deres gange under jorden, nedtrukne blade eller hvilket mad de foretrækker når man har dem i et terrarie. I den forbindelse kan man også se hvad der sker hvis der er smidt affald eller lignende på jorden - har regnormene lyst til at spise det? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar