mandag den 16. januar 2017

Regnormeterrarie - æstetik

For at gøre oplevelsen for barnet mere spændende og magisk kan I gøre lidt ekstra ud af regnormeterrariet. 
Her er et eksempel på en kasse der skal illustrere skovbunden og jorden som regnormene lever i. Plastikterrariet bliver simpelthen "pakket ind", og for at kigge ind til regnormene skal man åbne en lille låge. 


Start med fire træplader i størrelse der passer til dit terrarie. Vi har brugt genbrugstræ. I den ene plade skal skæres en låge ud som sættes på med hængsler. 


  
Herefter skæres pinde til i passende størrelse. De skal bruges til at samle huset om, samt bære det øverste låg, som skovbunden skal ligge på.


   
Så kommer det til at se sådan her ud når I begynder at samle. Husk at bore lufthuller i siderne. 




Tag mål af toppen i kassen indvendig, og sav derefter en passende plade der kan ligge deri. 



Kassen beklædes først med jord. Derefter sættes småkviste, blade (alt efter hvilken skovbund I vil illustrere. Vi illustrere en blandet løvskov - her trives regnorme nemlig rigtig godt.), træernes frugt eller andet I har fundet fast til kassen.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar